fbpx

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et møde fyldt med kærlighed

 

Mødet med dit indre barn, er et både sårbart og kærlighedsfyldt møde. Du kommer i kontakt med nogle af dine dybe følelser, som måske har påvirket dit selvbillede i mange år (lavt selvværd, lav selvtillid, følelsen af ikke at have værdi eller ikke at være elsket).

Du bliver også bevidst om, hvor god du har været til at tage dig af dig selv, hvor god du har været til at respektere dine følelser og give dem plads. Mange lærer at lukket ned for følelser fordi der er en større opgave i, at tilpasse sig nogle ydre rammer. Konsekvensen af det er, at du kommer mere og mere væk fra den du er, inderst inde. 

Genforeningen med dit indre barn er en af grundstenene til, til at du begynder at genskabe kontakten til dit autentiske jeg. At du finder modet til at gøre mere af det der nærer dig, og du begynder at lytte til dine følelser og respektere, at de er der.

Når du har fået skabt den første kontakt til dit indre barn, vil du blive bedre til at mærke efter, hvad det er der rammer dit indre barn i givne situationer, og du bliver bedre til at tage dit indre barn i hånden og give det plads og tryghed i, at følelserne gerne må være der, og du er der for at sende kærlighed til barnet indeni.

Deri ligger en dyb erkendelse af, at du er nok, fordi du er dig.

God fornøjelse.

Kærlig hilsen

Marianne