“Hvis jeg lægger låg på min kreativitet, føler jeg mig som et halvt menneske – Jeg elsker at udtrykke mig på et lærred, slippe følelserne og min indre stemme fri og mærke en god og livsbekræftende energi indeni”
“Jeg har altid tegnet og malet!”.
Faktisk havde jeg, da jeg var færdig som handels-student, en drøm om at blive reklametegner.
Der var dog ikke nogen læreplads til mig (selvom jeg søgte med lys og lygte). Jeg fik af vide, at jeg ikke var god nok til det, og derfor valgte jeg at lukke min drøm ned, og kun være kreativ i min fritid. Det betød at jeg kom mere og mere væk fra min kreativitet, indtil jeg længtes efter det så meget (mit indre barns stemme), at jeg lige så stille begyndte at finde tid til det i min hverdag igen.
Måske er det derfor idag så vigtigt for mig, at mennesker mærker efter og følger deres drømme. Der er ikke nogen andre der skal lukke vores drømme ned, men det kræver mod at holde fast.
Jeg er glad for, at jeg igen er på rette spor, og her kan I se nogle af mine malerier.

Billedet hedder ” Indre blokeringer ” og udtrykker hvor kantet og ufleksibel man kan føle sig, når man er i en personlig proces.
Indgangen til en kirke. Hvorfor det lige var den stemning jeg var i, kan jeg ikke huske, men kirker virker generelt beroligende på mig, og jeg elsker den atmosfære og stilhed der er derinde.


Ud af billedet trådte kvinder med gravide maver i flere stadier. Graviditet er magisk…:-)