fbpx

Skab et GLÆDESFYLDT senior liv

Forestil dig, at du står for enden af en bro… 

Ovre på den anden side af broen, er din fremtid. Den fremtid der indeholder alle dine muligheder, for at at skabe det liv, der bringer både balance og glæde ind i dit liv.

Hvad kan du se derovre?

Hvilke muligheder kan du få øje på?

Uanset din historie…

Så tænker jeg, at du læser med på denne side, fordi du lige nu står for enden af broen, og har følelsen af at du gerne vil går over broen, og opleve alt det spændende, der er på den anden side.

Men noget holder dig tilbage, og måske oplever du:

  • at du er blevet alene efter et langt ægteskab, og hvor du nu skal finde et nyt ståsted i livet. Du skal genfinde dig selv som enlig, og du skal finde nogle rammer, der trods det at have mistet, stadig kan give dig glæde og balance i livet. 
  • Du fortæller dig selv, at det er egoistisk at fokusere på dine egne behov, fordi det er blevet uvant for dig at prioritere dig selv, du er kommet lidt ud af træning, fordi du er blevet super god til at opfylde andres behov, tage hensyn og indgå i en fælles dagsorden.
  • Du skal vænne dig til, at du skal have en anden forældre-rolle, og du har en oplevelse af, at børnene ikke rigtig har brug for dig på samme måde mere. Derfor skal du finde nogle andre interesser at fylde hverdagen ud med.
  • Du har en oplevelse af, at du keder dig, og du går og føler dig som et offer for andres beslutninger. Du oplever, at du har nogle tanker om at “det også kan være lige meget” og du føler dig i dårligt humør. Det er også lidt synd for dig.

 

Hvordan vil du gerne have at det skal være istedet for?

  • Hvilke interesser vil du gerne have til at fylde mere?
  • Hvordan skal din indre energi være?
  • Hvem vil du gerne være sammen med?
  • Hvad synes du er sjovt, og hvad har du altid drømt om at prøve?
  • Bor du sådan, som du gerne vil bo?
  • Hvordan bruger du din tid?

Få sparring og hjælp til at skabe en hverdag, der bringer dig glæde!

Selvom det lyder nemt, så er det ikke altid nemt at ændre vores vaner fra det vi plejer at gøre, til noget der er sjovere og mere inspirerende. Imellem de 2 poler “det vi plejer” til  ———-“det  der virker mere tiltrækkende”, kan der alligevel være et stykke vej, fordi der er nogle overbevisninger der kan stå i vejen, og så er der også det der med hvad andre tænker.!

Derfor vil jeg gerne hjælpe dig!

Det her kan du forvente i samarbejdet med mig:

  • Synlig gørelse af dine inderste kerneværdier, og vi sætter sammen ord på, hvad der giver balance, glæde og harmoni i dit liv.
  • Værktøjer til at fokusere på at få ændret de vigtigste ting, så du ret hurtigt oplever en bedre indre energi, og du vil hurtig opleve succes med dine ændringer
  • Stor forståelse og indlevelse i din situation og dine udfordringer. Jeg hiver dig ud af offer-rollen og klæder dig på til at arbejde med dine vaner.
  • Vi arbejder med dit selvbillede, hvordan du opfatter dig selv, og hvordan du gerne vil opfatte dig selv. 
  • Vi stiller skarpt på dine tanker, og jeg giver dig værktøjer og indsigter i hvordan du kan ændre dine tankemønstre og dermed også opleve endnu mere glæde og energi i hverdagen.  

Forløbet kan sættes sammen alt efter dit behov. Vi begynder altid med en kemi-samtale over telefonen, så du får en fornemmelse af, om jeg er den rette for dig at danne “makker-par” med. Vurderer du efter den samtale, at vi 2 ikke skal arbejde sammen, koster det dig ikke noget. 

I et samarbejde med mig, hjælper jeg dig med at få øje på, hvad det er, der giver ubalance…..

Sammen finder vi de steps, der skal bringe dig tættere på balancen og glæden i hverdagen.

Det hele sker i en rummelig, nærværende og tryg atmosfære, nye vinkler og hvor vi skaber struktur og overblik.

Jeg har en evne til at forstå og læse mennesker intuitivt på et dybere plan, og dermed kommer vi helt naturligt ned i nogle mønstre, som du har båret med dig i lang tid – og som det nu er tid til at slippe. 

Hvem er jeg?

Jeg har altid været passioneret omkring “at finde balancen i livet”. At kunne se mig selv i øjnene, med både respekt og selvkærlighed.

Det er nok fordi, at jeg i løbet af min opvækst har været super god til at please andre, og hjælpe dem igennem deres dagsorden, opfylde deres behov og servicere. Jeg stod aldrig frem og fortalte nogen, hvad mine behov var (og det var ikke fordi, der ikke var nogen der ville høre), men jeg havde fokus på at høste anerkendelse udefra, og det gjorde jeg bedst ved at opfylde deres behov. 

Jeg var den generte pige, der ikke rigtig følte, at jeg var lige som cool som de andre, og jeg følte mig anderledes. Jeg modtog masser af kærlighed igennem min opvækst, og havde også veninder, og alligevel følte jeg mig ikke god nok. Jeg følte mig ikke i balance, og jeg havde svært ved at sætte sunde grænser, og turde tale min egen sandhed. Da jeg startede rejsen som selvstændig op, begyndte det lige så stille at lande, og jeg er dybt taknemmelig for at jeg i det hele taget valgte, at træde ind på netop denne sti. 

Derfor har jeg også valgt at dedikere mit arbejdsliv til at hjælpe andre med, at turde tage fat i selvkærligheden, balancen, kreativiteten og skabe et liv med balancen i centrum.  

Vi skal ikke nøjes (er min livsfilosofi)!. 

Vi skal finde ind til den livskvalitet der giver os balance og harmoni, og hvor vi står styrket i os selv, som dem vi er – på et hvilket som helst tidspunkt i livet!.